B-streptokokker

B-streptokokker er bakterier, der primært lever i yveret og forårsager yverbetændelse og forhøjet celletal i mælken. Vær dog opmærksom på, at bakterierne i visse tilfælde kan forefindes i bør og gødning hos køer samt hos mennesker. Ifølge lovgivningen er der oplysningspligt ved salg af malkende køer i en smittet besætning, og malkende køer må ikke flyttes til dyrskue mv. Alle mælkeleverende besætninger testes 2 gange om året.

NYT om B-streptokok bekæmpelse:

Fødevarestyrelsen og Seges er i dialog om ændringer med hensyn til bekæmpelse af B-streptokokker, og flere tiltag er på vej. Foreløbig er følgende vedtaget:

  1. Mælkeleverende besætninger, der indkøber køer fra en besætning, der er smittet med B-streptokokker, medfører at modtagerbesætningen registreres som smittet.
  2. Påvisning af B-streptokokker sker ved dyrkning eller via PCR-undersøgelse af mælkeprøve, der er indsendt til et laboratorium, som er godkendt af Fødevarestyrelsen. En mælkeprøve fra en ko med subklinisk mastitis er positiv ved PCR, hvis resultatet er lavere end Ct 30.

FRI status kan opnås på 3 måder:

  1. Undersøgelse af enkeltkirtler på samtlige malkende køer med negativt resultat. Alle prøver skal udtages på samme dag.
  2. Undersøgelse af samleprøver på samtlige malkende køer med negativt resultat. Alle prøver skal udtages på samme dag.
  3. Undersøgelse af 4 prøver af leverandørmælk med minimum 30 dage og maksimalt 45 dages interval, hvor alle resultater er negative.

OM SMITTE med B-streptokokker

B-streptokokker er årsag til såvel synlig som skjult yverbetændelse og forhøjet celletal. Bakterien er fuldt følsom for penicillin; men den kan gemme sig i bindevæv i yveret og gå over i et hvilende stadium, og er derfor svær at bekæmpe med antibiotika. Behandling virker bedst ved goldning.

Hvis du får smittet din besætning, anbefaler vi, at du får taget PCR-prøver på alle køer i besætningen for at få et overblik over smitteudbredelsen. PCR-værdierne for de enkelte køer sammenholdes med deres celletal over tid og eventuel smitte med stafylokokker. Herud fra anbefaler vi, at du i samarbejde med din dyrlæge får udarbejdet en handlingsplan og lister over:

  • Køer, der skal udsættes, da de er kronisk inficerede
  • Køer, der skal behandles straks, da infektionen er ny og behandlingseffekten vurderes at være god
  • Køer, der skal behandles før goldning og efterfølgende goldbehandles
  • Køer, der udelukkende skal goldbehandles

Dette skal kombineres med god båsehygiejne og smitteforebyggende tiltag omkring malkning:

  • forberedelsestid, 90-110 sekunder
  • omhyggelig og hygiejnisk aftørring før påsætning
  • brug handsker under malkning
  • pattedyp efter malkning
  • undgå overmalkning med udkrængede pattespidser
  • sørg for spændstig og intakt pattehud via pattedyp med hudplejende midler, og smøring af eventuelle sår med salver
  • hyppig kontrol af malkeanlæg af tekniker

Det er vigtigt, at kronisk inficerede køer (med faste hævelser eller knuder, yversvind og andre deformiteter i yveret) udsættes, da B-streptokokkerne kan ‘gemme sig’ inde i disse forandringer. Herfra kan bakterierne udskilles intermitterende, og de findes derfor ikke nødvendigvis ved prøvetagninger. Der er altså tale om en skjult smitte, som kan opformeres. For at opnå varig fri status for B-streptokokker i din besætning skal de skjulte smittebærere udsættes.

Det er vigtigt at følge op på handlingsplanen for at få varig fri status for B-streptokokker.

Akutte besøg

Du kan altid få besøg af en dyrlæge. Vi bor tæt på jer og kan straks køre ud til akut syge dyr, kælvende dyr med videre. Vi har vagt 365 dage om året, og du kan ringe til os alle døgnets timer.

97 17 15 33