Mycoplasma

Mycoplasma bovis er årsag til infektioner i ben og yver hos køer og mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner hos kalve

Mycoplasma bovis er en bakterielignende mikroorganisme. Til forskel fra bakterier mangler den en cellevæg, og det gør den væsensforskellig fra bakterier med hensyn til bekæmpelse.

Mangler cellevæg

Den manglende cellevæg har følgende betydning:

  • De fleste antibiotika virker på cellevæggen, man kan derfor ikke bekæmpe Mycoplasma med medicin
  • Kroppen har svært ved at ‘genkende’ Mycoplasma pga. den manglende cellevæg og kroppen danner derfor få antistoffer, der varer i kort tid
  • Mycoplasma kan ændre form pga. manglende cellevæg og inficere igen i en ny variant
  • Mycoplasma er afhængig af en vært/et dyr; den kan kun overleve kort tid uden for dyret – og kun i meget fugtig luft, mælk eller næseflåd

En anden årsag til at medicin ikke virker på Mycoplasma er, at den i nogle tilfælde danner en biofilm (slimlignende hinde), der er svær at penetrere for antibiotika.

Andre faktorer samtidig

Smittespredning sker oftest via luften, sekundært mælk.

Mycoplasma er en produktionssygdom og normalt ikke ret sygdomsfremkaldende. De fleste besætninger har mikroorganismen i et eller andet omfang. Problemet opstår, hvis man får en mere sygdomsfremkaldende stamme ind i sin besætning og samtidig har mange modtagelige dyr. Med andre ord skal der være nogle immunitetsnedsættende faktorer samtidig. Det vil typisk være faktorer med relation til fodring, men kan være alle former for stress.

Mycoplasma optræder altså ikke som den eneste årsag til sygdom, der skal samtidig være andre disponerende faktorer til stede.

Symptomer og diagnose

Du skal mistænke Mycoplasma, hvis du ser:

· flere køer med kodeledsbetændelse, hvor de er usædvanligt ømbenede
· yverbetændelse hos køer, hvor antibiotika ikke virker, og flere kirtler angribes efter hinanden, ingen vækst ved dyrkning af mælkeprøver
· kalve med hængende ører som tegn på mellemørebetændelse

Det gælder om at få stillet diagnosen så hurtigt som muligt. Du kan overvåge besætningens status ved at bestille regelmæssige tankmælksprøver for Mycoplasma.

Diagnosen stilles på blodprøver eller mælkeprøver via PCR-teknik. Mælkeprøver skal udtages i specielle glas og sendes under køl. Man kan også udtage ledvæske eller skylleprøver fra lunger. Du skal dog være opmærksom på, at Mycoplasma er en følsom mikroorganisme, der let dør uden vært, og du kan derfor ikke stole 100% på et negativt resultat (undtagen positive fund i ledvæske).

I den akutte fase har man mulighed for at udtage parrede blodprøver: man tager en prøve straks man opdager infektionen, og venter 14 dage og tager en ny prøve. Det tager 10-14 dage at danne antistoffer; og hvis der er kraftig antistofstigning fra første til anden prøve, er der tale om en akut Mycoplasmainfektion. Obs! Mange raske dyr har antistoffer, så fund af et vist niveau af antistoffer mod Mycoplasma er ikke ensbetydende med sygdom – hvorimod en stigning er bevis på en årsagssammenhæng.

Tiltag ved smitte

Straks efter diagnosen er stillet, drejer det sig om at begrænse smitteudbredelsen i besætningen, hvor det er muligt:
· Isoler syge dyr fra raske i hold
· Lav malkerækkefølge, hvor smittede køer malkes til sidst
· Mælk fra smittede køer må ikke gives til kalve
· Start nye spæde kalve op et nyt sted

Robuste dyr og smittebarrierer

Vi vil sandsynligvis opleve nye infektioner med mellemrum, eller gamle, der udvikler sig i uheldig retning. Med årene kommer vi til at leve med endnu flere mikroorganismer, som kan være potentielt skadelige. Vi skal vænne os til at leve med denne risiko og forstå at håndtere situationen.

Det drejer sig som det allervigtigste om at have stærke dyr, der kan modstå et vist infektionspres. Plus det drejer sig om at lave smittebarrierer, der bryder smittevejen. Det kan f.eks. være:

· sektionering mellem raske og syge dyr under de eksisterende staldforhold
· holddrift af kalve og ungdyr
· etablering af større sygeafsnit end de nuværende
· yderligere holdopdeling af køer, evt. i særskilte stalde/enheder
· under helt store forhold isolationsstalde og karantænestalde

 

Akutte besøg

Du kan altid få besøg af en dyrlæge. Vi bor tæt på jer og kan straks køre ud til akut syge dyr, kælvende dyr med videre. Vi har vagt 365 dage om året, og du kan ringe til os alle døgnets timer.

97 17 15 33