Salmonella

NY lovbekendtgørelse pr. 1. jan. 19

Salmonella bekæmpelsen er gået ind i sin afsluttende fase, og der kommer løbende ændringer til Salmonella-bekendtgørelsen. Fra nytåret 19 er der indført skærpede krav på følgende områder:

  • Besætninger, der udgør en særlig smitterisiko, kan af Fødevarestyrelsen pålægges dyrlægefaglig rådgivning af en uvildig dyrlæge. Med særlig smitterisiko menes besætninger, hvor andelen af Salmonella-positive kalve vedbliver med at være højt. Besætningsejeren skal selv betale for rådgivningen.
  • Slagtekalvebesætninger, som udgør en særlig smitterisiko, kan pålægges gebyrbelagt kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen. Dette har hidtil kun været gældende for malkekvægbesætninger. Med særlig smitterisiko menes i denne forbindelse, at mere end 15% af kalveblodprøverne for de seneste 6 måneder har været positive.
  • Besætninger, hvor der er samdrift, betragtes i den nye bekendtgørelse som selvstændige enheder.
  • Kvier og kviehoteller: Hvis du har kvier stående på en anden ejendom end på din mælkeleverende besætning, skal du teste blodprøver af 8 kvier 1 gange årligt.  Hvis ejendommen modtager kvier fra flere ejendomme, skal der tages blodprøver af 8 kvier 2 gange årligt; med et interval på mindst 5 måneder og højst 8 måneder. Prøverne skal – både ved 1 og 2 årlige prøver – udtages af de kvier, der er indsat inden for de seneste 2 måneder.

OM SMITTE med Salmonella

Salmonella dublin er en gødningsbakterie, og smitter primært via gødning – og primært unge dyr. Hvis du får en smitte ind i din besætning, skal du have fokus på kælvningsforholdene og management af kalve op til 6 måneders alderen. Smitteoverførsel sker lettest hos de spæde kalve; og jo yngre kalvene er, jo færre Salmonella bakterier skal der til, for at de smittes. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at ved massiv smitteforekomst i en besætning kan også voksne dyr rammes. Der er tale om en balance/’kamp’ mellem dyrets immunsystem og Salmonella bakterierne.

ULTIMATIV test for hurtig frikendelse ved massiv smitte:

Tag blodprøver af alle kvier og køer 1-3 uger før forventet kælvning for Salmonella antistoffer. Testpositive kvier/køer skal kælve i separate staldafsnit. Kalvene fra de testpositive kvier/køer skal holdes adskilt fra øvrige kalve, og mælken fra de testpositive køer må ikke gives til øvrige kalve. Ved 3 mdr. alderen tages der blodprøver af alle separerede kalve, og testpositive kalve udsættes. Herved bremses smitteoverførsel til næste generation, og kvier og køer, der har en skjult eller hvilende Salmonella-smitte, som opformeres i forbindelse med kælvning, kan identificeres og udsættes.

Generel forebyggelse

  • kælvning separat og rensning (eller minimum rigelig strøning) før hver ny kælvning
  • flytning af nyfødte kalve fra kælvningsområdet straks til ren, velstrøet boks/hytte
  • rigelig råmælk (3-4 liter inden for 4-5 timer) for at sikre kalvens modstandskraft mod smitte
  • opstart af spædkalve i et område fjernt fra ældre dyr og med afstand mellem de enkelte kalve
  • god hygiejne hos medarbejdere ved pasning (hænder, støvler og pasningsrækkefølge)
  • fællesboks stadiet: lav belægningsgrad i kalvestalden og fysisk afstand mellem bokse (faste sider)
  • holddrift – opdræt kalve i hold (anbefaling 6-8 kalve) med lille spredning i alder og størrelse

Sørg for generel god immunitet i hele besætningen via management.

Overvågning og bekæmpelse

Status for malkekvægsbesætninger overvåges via tankmælksprøver 3 x årligt. Kødkvægs- og kalvebesætninger og andre ikke-mælkeleverende besætninger testes via blodprøver eller prøver fra dyr på slagteriet.

Malkekvægsbesætninger

På grundlag af resultaterne fra tankmælksundersøgelserne inddeles besætningerne i niveauer:

  • niveau 1: gennemsnittet af de seneste fire tankmælksprøver er <25 ODC
  • niveau 2: gennemsnittet af de seneste fire tankmælksprøver er ≥25 eller der er en stigning på >20 i forhold til gennemsnittet af de tre forudgående prøver
  • niveau 3: klinisk sygdom og/eller fund af Salmonella dublin bakterier

Niveau 1: Besætningen er sandsynligvis Salmonella dublin fri.

Niveau 2: Besætningen er sandsynligvis ikke Salmonella dublin fri.

I tilfælde af en stigning i tankmælkstiter gøres de tidligere prøver ugyldige, og det næste niveau beregnes på grundlag af målingen, der var årsag til niveau 2, samt de følgende (maks. 4) målinger. Når en besætning kommer i niveau 2, er der en låseperiode på minimum 3 uger. Der bliver udtaget en b-prøve for at verificere laboratorieresultatet. B-prøven kan indgå i en ny beregning. Hvis en besætning ønsker at komme hurtigere over i niveau 1 igen, kan man få taget ekstra tankmælksprøver. Der skal være minimum 3 uger mellem to prøver, for at de begge kan være gyldige.

Niveau 3: Besætninger med fund af Salmonella dublin bakterier placeres i niveau 3.

Slagtekalvs- og kødkvægsbesætninger

Salmonella dublin status for ikke-mælkeleverende besætninger baseres  på blodprøver fra dyr, der leveres til slagteri eller blodprøver fra levende dyr. Der skal foreligge 8 prøver for at fastslå status. Niveau 1 gives, når 8 blodprøver har en ODC værdi ≤50, ellers gives niveau 2. Besætningen låses i niveau 2 i tre uger. For at skifte til niveau 1 skal der foreligge 8 frie blodprøver – udtaget efter ophør af låseperioden. Besætninger med fund af Salmonella dublin bakterier placeres i niveau 3.

Hvis du kommer i niveau 2

Alle kvægbesætninger i niveau 2 skal have taget blodprøver af 8 kalve, der er over 3 måneder, men så tæt på som muligt. Der skal tages blodprøver hver 3. måned for at følge udviklingen. Alle staldafsnit med kalve skal inkluderes. Besætningerne skal herved dokumentere, at de er i gang med at standse smittespredningen, og at der er en effekt af de smitteforebyggende tiltag.

Besætninger der er kommet fra niveau 2 til niveau 1, skal fortsætte med at udtage kvartalsprøver i 12 måneder efter niveauskiftet. Hvis besætningen desuden sælger dyr ældre end 6 måneder fra besætningen, skal man fortsætte med at udtage 8 kvartalsprøver i 24 måneder.

Besætninger i niveau 2 og 3 skal lave en handlingsplan i samarbejde med dyrlægen.

Hvis laboratorieanalyserne viser, at et eller flere dyr har en titer over 50 i blodprøverne, skal der udtages gødningsprøver i besætningen inden 14 dage, efter at laboratoriesvaret foreligger. Der skal tages gødningsprøver fra 15 dyr og 2 gylleprøver:

  • 5 mælkefodrede spædkalve
  • 5 kalve, 3-6 måneder gamle
  • 5 nykælvere, alternativt kvier/køer, der snart skal kælve, hvis der ikke er nok nykælvere
  • 2 gylleprøver udtaget fra ulagret gylleopsamling, f.eks. fortank. Hvis der ikke findes ulagret gylle, udtages prøverne fra frisk gødning.
OFFENTLIGT TILSYN
Niveau 3

Hvis gødningsprøver fra besætningen viser forekomst af Salmonella bakterier, kommer besætningen under offentligt tilsyn. Slagtedyr skal særslagtes for besætningsejers regning. Det offentlige tilsyn kan ophæves, når blodprøver af de 10 yngste dyr alle er negative i kødkvægs- og slagtekalvebesætninger, og i malkekvægbesætninger når 4 tankmælksprøver har et gennemsnit, der er under 25.

Til slut: Salmonella er et regelbelagt og kompliceret område. Snak med din dyrlæge om, hvordan bekæmpelsen skal gribes an i din besætning.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Al Salmonella bekæmpelse starter i kælvningsområdet

Kalve fra fødsel og indtil 6 måneders alderen er særligt følsomme for smitte.

Vær obs på hygiejne, god plads, få kalve pr. hold og faste sider mellem hold

 

Der kommer løbende nye krav for kvægbesætninger, der er smittede med Salmonella dublin, se øverst på siden om ny lovbekendtgørelse