Dyrevelfærd

Alle besætninger med en sundhedsrådgivningsaftale skal have minimum 2 besøg om året, der drejer sig om dyrevelfærd.

Dyrevelfærd indgår som en naturlig del af det daglige arbejde i jeres besætninger og i al sundhedsrådgivning. Nu er det også blevet udmøntet i lovgivningsteksten.

Dyrevelfærd, god sundhed og lavt medicinforbrug går hånd i hånd. Med lavt medicinforbrug følger i øvrigt ringe risiko for udvikling af resistens hos bakterier og vira.

Hensigten med lovgivning om dyrevelfærd er:

  • at dyrevelfærd skal tages op som et selvstændigt emne i sundhedsrådgivningen
  • at  vi – landmand og dyrlæge – i samarbejde udpeger de områder, hvor dyrevelfærden kan forbedres
  • at vi koncentrerer os om de områder, hvor der er størst gevinst
  • at vi udarbejder handleplaner for, hvordan dyrevelfærden forbedres
  • at arbejdet med dyrevelfærd er dynamisk, og der følges op på handleplaner
  • at du som besætningsejer har dokumentation over for myndighederne for, at du arbejder for at optimere dyrevelfærden i din besætning

Vi har alle, landmænd og dyrlæger, et ønske om at sikre en velfærdsvenlig og rentabel produktion – og glade dyr!

Akutte besøg

Du kan altid få besøg af en dyrlæge. Vi bor tæt på jer og kan straks køre ud til akut syge dyr, kælvende dyr med videre. Vi har vagt 365 dage om året, og du kan ringe til os alle døgnets timer.

97 17 15 33