Smittebeskyttelse

Hovedparten af de sygdomme, som I og vi behandler for, er smitsomme.

Smittebeskyttelse skal derfor tages op som emne ved mindst et årligt besøg i alle besætninger med aftale om sundhedsrådgivning.

Formålet er at identificere områder, hvor der er særlig risiko for smitte og sammen med jer finde løsninger, der forebygger sygdom.

Der er tale om 2 former for smittebeskyttelse:

  • smitte udefra, der tilføres besætningen
  • smitte mellem dyr og dyregrupper inden for besætningen

Vi har udarbejdet et skema i praksis med de mest relevante områder for smittebeskyttelse. Forholdene i jeres besætninger er meget forskellige, og der er meget stor forskel på, hvad der har størst betydning for smittespredning i netop din besætning.

Vi skal forebygge spredning og opformering af bakterier, vira m.fl.

Vi kan – og skal ikke – fjerne alle mikroorganismer i dyr og miljø. Der skal blot være en god balance mellem mængden af smitstoffer og dyrenes immunitet.

Et andet vigtigt formål i forbindelse med smitsomme sygdomme er at begrænse antibiotikaforbrug og dermed hindre resistensudvikling. Det skal gerne virke, når vi behandler både dyr og mennesker med antibiotika!

De vigtige områder med hensyn til smitte er:

  • ejendommens beliggenhed
  • tilførsel af dyr
  • kælvningsboks
  • kælvningsmanagement
  • kalve før fravænning
  • malkning
  • klove
  • sygeboks
  • flytning af dyr
  • sektionering kalve
  • håndtering af foderstak
  • personadgang
  • transportmidlers kørselsruter
  • udleveringsforhold
  • skadedyr

I skemaet er der underpunkter til de enkelte emner.

Ved at bruge skemaet er du sikker på at komme gennem de væsentligste områder for smitte, og du kan herefter prioritere indsatsen.

Akutte besøg

Du kan altid få besøg af en dyrlæge. Vi bor tæt på jer og kan straks køre ud til akut syge dyr, kælvende dyr med videre. Vi har vagt 365 dage om året, og du kan ringe til os alle døgnets timer.

97 17 15 33